Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Hun hadde sittet sortklædd og rank og stirret
ut av vinduet. Saa gråa og store hendes øine
var — han husket det.
Over kampanjen — her hvor der ingen ruiner
var, som turisterne kom for at se paa, men bare en
og anden sammenstyrtet, formløs og navnløs mur=
masse med langt imellem, og en og anden liten for*
pagtergaard med to pinjer og etpar spidse halm*
stakker ved huset, — subbet stormbygerne gråa*
svarte, pjattede regnslør hit og dit over de øde,
brune vidder. Saueflokkene krøp sammen ned i
dalen, hvor der grodde litt tornet krat langs et
bækkefar.
Siden kjørte toget ind mellem aaser og skog, rank
høistammet ekeskog, hvor det blomstret hvitt og
blaat og gult over det gamle visne løv som hjemme.
Hvite anemoner og blåa og svovlgule primular. Og
hun længtes efter at komme ut og plukke dem, sa
hun — sanke og sanke under det faldende regn,
under de dryppende grener, i det dyvaate løv.
«Dette er saan som vaaren hjemme,» sa hun.
Det hadde snedd her — der laa vassengraa våar*
sne i grøfterne — langs de nedfaldne kvister krøp
den sammen i lyse striper. Blomsterne stod og
lutet med kronerne klæbet sammen, vaate og tunge
av slud.
Smaa viltre bækker sprutet nedover skrænterne
og smat under jernbanelegemet. Det var bare at
de var rustrøde av jordbunden her.
— Saa pisket en byge mot kuperuterne og blæn*
det dem — klabbet lokomotivrøken ned mot jorden.
Og det lettet litt, og der kom gløt utover dale og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
