Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Fosdalen i Beitstaden, Trondhjemsfjorden (slig, produk
tionsevne ca. 40000 ton aarlig).
Rødsand ved Tingvoldfjorden (slig, beregnet paa aarlig
12 å 15 000 ton).
Og paa Sørlandet eller Østlandet:
Klodeberg og andre gruber ved Arendal.
Langøgruberne ved Kragerø.
Fehnsgruberne ved Ulefos.
Videre medtar vi:
Søftestad og Dale i Nissedal (begge med meget jernrik
malm, den første fosforrik, den anden fosforfattig).
Desuten gives der en række andre forekomster, som i
denne korte oversigt ikke skal omtales 1 .
’si^lut nsevneB ogsaa ekstraktionsverket ved Fredriksstad,
hvorfra efter krigen kan paaregnes først 35 å 40 00 og senere
55 000 ton purple-ore aarlig. Tar vi med i betragtning, at
Klodeberg, Langø og Fehn ide senere aar (1911 — 15) til—
sammenlagt har producert 40 å 50 000 ton malm aarlig, saa
vil det in^BeeB, at man paa Sørlandet og Østlandet, naar
ogsaa Nissedalsforekomsterne kommer i drift, nogenlunde
snart, efterat krigen er avsluttet, efter al sandsynlighet vil
faa en leverance paa omkring eller noget over 100000 ton
malm (iberegnet purple-ore) aarlig.
I det sidste aar (1913) før verdenskrigens begyndelse
fordelte utførselen til de forskjellige lande av a) norsk jern
malm (dels stykmalm med slig og dels briketter) og b) av
svensk jernmalm via Narvik, sig saaledes:
> Der henvises til mit tidligere arbeide Norges Jernmalmforekomster
(1910).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
