Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort oversigt over de gamle norske jernverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slemdal; paa det sidste sted fandtes allerede i 1731 en
stangjernshammer. Ved Fritzøe var ogsaa et kanonstøberi.
— Da Jars besøgte Fritzøe-verket i 1767, fandtes der her
ialt — medregnet filial-verkene — 3 masovne; og
Hausmann opgiver kra 1806—1807 4 masovne.
Verket fik sin malm fra gruber ved Arendal
(Thorbjørnbo, Klodeberg, som blev kjøbt af Fritzøe 1697, og
Lærestvedt, som blev kjøbt i 1703, Aamholt, kanske endnu
flere).
Fossum jernverk, vistnok landets ældste jernverk,
ligger ca. 5 kilom. fra Skien. „1538 fandt bergmester Hans
v. Glaser en rig jernmalmgang ved Skien og oprettede
smeltehytter og jernhammer for kongelig regning.“ Fra
1611 til 1621 blev verket drevet for kongelig regning, og
saa kom det i 1624 under det ovenfor allerede gjentagne
gange nævnte „store jernkompagni“. Siden 1739 (eller delvis
siden 1734) har Fossum været i den Løvenskiold’ske families
eie. Masovndriften stansedes i 1868. Man hentede malm
hovedsagelig fra de Arendal’ske gruber, men ogsaa noget
fra gruber nær verket i Gjerpen og fra Fehn ved Norsjø.
Bolvik (eller Vold) jernverk ved Frierfjorden blev
grundlagt i 1692 og drevet til ca. 1865; det tilhørte, som det
foregaaende verk, den Løvenskiold’ske familie, fra tiden
1728 (eller 1741). Verket fik sin malm hovedsagelig fra
Arendal, her bl. a. fra Aslak grube i Næskilen, desuden
fra Kragerøkanten, fra Fehnsfeltet og fra nogle mindre
gruber i nærheden af verket.
Ulefos (eller Hollen) jernverk ved Norsjø, ca. 5 kilom.
fra Fehnsgruberne, blev oprettet i 1652 og fik privilegier i
1657. Fra begyndelsen af det 18de aarn. (ca. 1726) til
tiden omkring 1830 var verket i den Løvenskiold’ske
familes eie; i 1835 blev det overtaget af Didr. Cappelen,
hvis etterkommere fremdeles eier Ulefos. Driften ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
