Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tekniske og økonomiske bemærkninger om jernverkenes drift i ældre dage, særlig for tiden før 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tekniske og økonomiske bemærkninger om
jernverkenes drift i ældre dage, særlig for
tiden før 1814.
Driften af de gamle norske jernverk var i sin helhed
baseret paa anvendelse af trækul, og dette saavel ved
masovnssmeltningen som ved stangjernsferskningen. Ved de
ovenfor opregnede jernverk brugte man, naar et enkelt
rent uvæsentlig verk undtages, kun bergmalm og ikke
myrmalm[1].
Gruberne i Arendalsfeltet spillede uden
sammenligning den vigtigste rolle, idet disse gruber, som vi i
det følgende skal omtale, leverene med rundt tal to
trediedel af al den malm, som verkene forbrugte.
Jernverkene blev anlagte ved vandfald i skov- eller
trækul-distrikter, og for en væsentlig del i ganske stor
afstand fra gruberne; malmtransporten blev dog for de fleste
verks vedkommende nogenlunde billig, idet den
hovedsagelig fandt sted søværts, paa jægter eller slupper.
— Vi begynder med en oversigt over det i ældre dage
benyttede system for
Maal, vægt og mynt.
1 favn = 3 alen (men til maaling af ved ved bergverkene 3 1/4
alen). — 1 alen = 2 fod (’), og 1 fod = 12 tommer ("). — 1 m. =
3.187 fod. — (1 lagter i længdemaal var næsten nøiagtig 2 m.).
1 læst trækul = 12 tønder = 62 1/2 kubikfod. – 1 læst trækul
= 1.93 m3.
1 tønde til maaling af malm = 1 kubikalen, altsaa = 0.247
eller temmelig nøiagtig 0.25 m3. (Det bemærkes, at en kultønde og
en malmtønde var indbyrdes forskjellige, og desuden af anden
størrelse end en tønde for maaling af korn osv.; malm- og kultøndens
størrelse blev vedtaget ved praxis i slutten af det 17de aarh. og
fastslaaet ved kgl. resol. af 1724.)
[1] Om driften paa myrmalm i fordums dage henvises til en
udredning i A. Hellands Hedemarkens amt, 1902, s. 545—550.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:31:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/jernverk/0028.html
