Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tekniske og økonomiske bemærkninger om jernverkenes drift i ældre dage, særlig for tiden før 1814 - Sammenligning mellem Norges og andre landes jernproduktion, navnlig for tiden før 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vidnesbyrd om, at bedriften i det hele og store taget
lønnede sig godt.
Jernverkene skaffede penge ind i landet, og gav
levebrød ikke alene til en mængde arbeidere, men ogsaa til en
hel del bønder ved kulbrænding og kul- og malmkjørsel.
Vi skal citere, hvad Schweigaard (1840) herom
udtaler; „Bergverksdriften har bidraget ganske mærkeligt til
Landets Opkomst, og det hvad enten man seer hen til
dens materielle Tilskud til Nationalindtægten, der ikke kan
beregnes efter Entrepreneurernes rene Gevinst, eller til
dens fjernere og mere middelbare Virkninger.
Bergverksdriften har givet sit Bidrag til Handelens og
Folkemængdens Forøgelse; Jernets store Udbredelse har virket
gavnligt paa vore Næringsveie overhovedet, og, hvad der især
fortjener at komme i Betragtning, Bergverksdriften er bleven
en Skole for mechaniske og techniske Færdigheder og
Indsigter.“
| Sverige: | |
| 1683 | 23 250 tons |
| 1695 | 35 700 tons |
| 1738–47 | 53 400 tons |
| 1751–60 | 52 600 tons |
| 1761–70 | 52 900 tons |
| 1771–80 | 56 400 tons |
| 1781–90 | 65 500 tons |
| 1791–1800 | 61 300 tons |
| 1801–10 | 56 600 tons |
| 1811–20 | 57 500 tons |
| 1830 | 78 500 tons |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
