Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toldpolitiske og sociale forhold vedrørende jernverkene i tiden før 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— I slutten af det 17de aarh. var statholder Ulrik
Fredrik Gyldenløve landets vigtigste jernverkseier, og forøvrigt
møder vi paa denne tid som deltagere i
jernverksforetagenderne foruden forretningsmænd ogsaa en hel række
høie embedsmænd, — baade militære og civile, tilmed
geistlige [1].
Fra begyndelsen af det 18de aarh. indtog familierne
Løvenskiold og Wedel-Jarlsberg, senere ogsaa familierne
Aall, Anker, Cappelen, Collett med flere den ledende
stilling ved jernverkene. Navnlig for at sikre leverance af
trækul indkjøbtes jord- og skovgods, specielt skovgods,
rundt om verkene. Jernverkseierne blev paa denne maade
ogsaa store eiendomsbesiddere, hvad endmere hævede deres
prestige.
Jernverkene var i den sidste menneskealder eller i de
to sidste menneskealdre før 1814 sæde ikke kun for penge-,
men ogsaa for aandsaristokratiet. Og fra jernverkene udgik
talrige impulser for ophjælp af landet, baade materielt og
kulturelt.
Da begivenhederne i 1814 forberedtes, spillede
jernverkene en ikke ganske uvigtig rolle. Rigsforsamlingen i
1814 blev afholdt ved et jernverk, og det kan ikke ansees
som en tilfældighed, at der blandt de 112 Eidsvoldsmænd
valgtes fire jernverkseiere, Jacob Aall, Severin Løvenskiold[2],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
