Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om bedriften ved jernverkene efter 1814, og om aarsagerne til jernverkenes nedlæggelse i 1860- og 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere dage — ikke alene i det 18de aarh., men ogsaa ved
driften indtil over midten af det 19de aarh., ikke foretog
nogen skarp skeidning af malmen. De fleste — selvfølgelig
ikke alle — malme leveredes med noget under 40 % jern.
Da saa hertil kom, at der ikke fandt sted nogen
sammenslutning af grubedriften, men at de forskjellige grubeeiere,
det vil sige, de forskjellige jernverk, drev hver sin grube,
ofte klods ved siden af hverandre, blev malmens kostende
paa grubebakken forholdsvis høi. Tager man saa desuden
transporten fra grube til masovn med i betragtning, maatte
følgen blive, at 1 ton jern i jernmalm leveret ved
masovnene kom i høi kostende.
— De norske masovne havde, som vi allerede ovenfor
har berørt, i 1840-aarene mindre produktionsevne pr. døgn end
de svenske. Navnlig som følge heraf var kulforbruget stort, —
pr. ton rujern i slutten af 1840-aarene ved kold blæst ca.
13—14 m.3, ved varm blæst ca. 10—12 m.3, og i perioden
1866—75 kun undtagelsesvis saa lidet som 7.3—9 m.3,
oftest 9.5—12.5 m.3 og leilighedsvis derover.
I teknisk henseende stod man ved tiden omkring midten
af det 19de aarh. adskillig høiere ved de svenske
trækulsmasovne end ved de norske. — Særlig var forbruget af
trækul — masovnenes vigtigste udgiftskonto — forholdsvis
stort ved de norske verk.
Navnlig fra tiden omkring midten af det 19de aarh.
begyndte alle skovprodukter at stige i værdi. Trækullene
blev for kostbare, — 1850-aarene viser lidt tilbagegang
af jernverksbedriften, og i 1860- og 70-aarene blev det ene
jernverk nedlagt efter det andet, de fleste i midten og
slutten af 1860-aarene.
Det lønnede sig fra nu af bedre at forædle skovene
til tømmer, planker osv., senere ogsaa til tremasse og
cellulose, end til trækul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
