Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om de vigtigste norske grubefelter for jernmalm i tidligere dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
— I tiaaret 1851—60, medens jernverkene endnu gik
omtrent i den fra gammel tid ak nedarvede skik, fordelte
jernmalmproduktionen sig ifølge den officielle statistik saa
ledes:
1
Sum 100%
Ifølge afskrift af bergmesterprotokollen (for 1854) i
vestre søndenfjeldske distrikt producerede Langø-gruberne
ved Kragerø i sum
1790-1830 210 482V2 tcir. malm
1831—1853 126 299 — —
3um 1790-1853 336 781 tclr. malm
(deraf i 1831-53 52 998V2 tdr. fra Fru Anker grube).
Og den samlede produktion af Langø-gruberne fra 1790
til driftens nedlæggelse i 1868 var 428407 tdr. malm (se
Hellands wßratsbergwBratsberg amt").
Sættes 1 tønde = 0.55 ton, og gaar vi ud fra, at
Langø-malmen gjennemsnitlig gav 40 % ruvern, skulde der
af Langø-malmen være bleven udvundet i sum :
1790-1830 ca. 46 300 ton3 ru^rn
1831—1853 ca. 27 800 - —
Landets samlede jernmalmproduktion udgjorde sam
tidig:
17W— 1830 ca. 360 0M tonB
1831-1853 189 000 —
2rjerpen. .
5Iker. . .
10’ehnsfeltet
10[ragerøfeltet
LrendalsfeltetLrendalsfeltet
[ragerøfeltet 10
’ehnsfeltet 10
Iker. . . 5
rjerpen. . 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
