Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om de vigtigste norske grubefelter for jernmalm i tidligere dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anderledes kan dog forholdet muligens stille sig i
fremtiden, naar Vestlandsbanen blir anlagt, idet denne
overskjærer skovrige distrikter.
Dersom det kunde lykkes her at indføre den svenske
arbeidsmethode, med nyttiggjørelse af de affaldsprodukter,
som nu blir liggende igjen til ingen nytte — eller rettere,
til nogen skade — i skoven, kunde man faa material til
trækul. Selve forkullingen foretages nu, i den udstrækning,
som transporten af veden eller skovaffaldet tillader det, delvis
ved masovnene, med benyttelse af masovnsgas, og med
nyttiggjørelse af biprodukter, hvis værdi omtrent dækker
forkullingen, men ikke vedindkjøbet. Den væsentligste fordel
ved denne masovnsgas-forkulling ligger deri, at ikke noget
af veden medgaar til selve forkullingen; man faar altsaa
større udbytte af trækul pr. m.3 ved. Desuden faar man
lidt fosforfattigere trækul. — Jeg anser det af disse grunde
som muligt, at man engang i fremtiden kan faa en moderne
trækulsmasovn ogsaa i vort land, selv om udviklingen i
aldeles overveiende grad gaar i retning af anvendelse af
andet raamaterial (kokes og elektrisk energi) ved
tilgodegjørelsen af jernmalmene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
