Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
ne nerver, nattens hjertesammiensnørende angest
er biet til en stor underli stille venten som fyller
skoven me alvorsfull højtid — jei maa lissom dænrpe
mine skritt for ikke aa forstyrre stilheden...
Men pludseli aapner skoven sei : unner mei ligger
igjen Emmestadbugten solbeskinnet utover me den
kjente pynten derute tilhøjre — og en tør hét angest
griper mei og snører igjen mit hjerte sammen..
— Hun er tapt... tapt for bestandi ! hvisker det
inni mei og det er som jei maa dø — og angsten
stiger og stiger for hvert skritt jei tar nedover... jei
faar rn forfærdeli trang til aa skrike... hyle i vilden
sky som en vanvitti .. men kan ikke... gaar isteden
bare fortere og fortere, fortere og fortere — intil jei
tilslut ikke kan andet, men tar den siste bratte
bakken i vilt sprang nedover.-..
Me et hopp er jei over ledde og staar inne paa
Jensines jore
— Er Fi il hof kommen tilbake ? roper jei
hæsblæsende ned l il Jensine som staar og luker nede
i kjøkkenhaven.
Hun reiter sei langsomtop og ser paa mei me de
lyse kolt blinkende øjnene inne under det blaaternete
skoute — og sier saa, ro]i :
— Nej, han er nok ikke det. Men, han skulle vel
snart kunne værd her naa vel...
Altsaa ingen afgjørelse endda ! — Jei faller
fulstændi sammen, alting inni mei tar til a;i dirre og
bævre som gelé — og jei begynner igjen min vanlie
fortvilete gang op og ned mellem det hvite huse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
