Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 96 —
ingenting andet iaften enn at Di altsaa har sagt, at
Di trodde ikke længer Di var saa gla i mei som før
— gonatt!
Aldeles fortvilet staar jei der og tørster efter et
eneste kjærli or — saa sier jei graatende :
— Vera ? ville Di da heller... kunne Di virkeli ville
— nej ! nej ! Di kunne ikke heller ville at jei ikke
skulle si alt, alt! til Dem som jei elsker...?
Pludseli blinker der noe fugti frem i hennes øjne,
og hun slaar armene om halsen paa mei —: « Anej!»
sier hun bløtt, og glæden stormer op i mit bryst.
Men i samme sekunn har hun angret det og tat sine
arme tilbake — og trækker sei igjen kolt inn i sei
sell.
— Jaja, sier hun haart — jei skal se paa det
imaa-ren... iaften nytter ingenting me mei — og naa maa
jei gaa og lægge mei ! — og hun gaar rask tilbake
«
gjennem skoven.
Jei føller me, ve siden a henne, uten aa si noe.
Borti bakken, strax nedenfor det hvite huse, stanser
hun idet vi trær ut af skoven, og rækker mei kolt
haannen — gonatt !
— Er Di ikke gla i mei naa mer ? spør jei fortvilet.
— Jei vét ikke jei, sier hun likegyldi og ryster
paa hode —gonatt! —og clerme gaar hun fort op
for bakken langs gavlsiden a det hvite huse, uten aa
se sei tilbake, skræver over det låve gjære — og
forsvinner om hjørne af huse...
Noen øjeblikke staar jei der som lamslaat og
stirrer idiotisk paa det sted hvor hun forsvant — saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
