Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 105 —
Saa pludseli svæver det frem om munnen hennes,
det ømme grusomme smile som hun ejer mei me —
og noe brister i hennes ømme blik, saa øjnene li«som
viskes ut og flyter over i mine — og viljeløs rækker
hun sin haann bortimot mei, og hvisker forunderli
bløtt :
— Du er da gla i mei !
— Gud ja !...hvisker jei opløst og griper den dejlie
haannen... aa du vet ikke du !...det er saa forfærdeli
saan som jei er gla i dei !... aa Vera ! Vera ! — og
taarerne siler ned a mit ansigt, saa jei ser henne
som gjennem et forvirrende slør. Og hun sier ingen
ting, bare stryker mei bløtt ned over kinne, og ser
paa mei saa opløst ømt me sine bløte slørete øjne,
at jei kan bare graate af vill overstrømmende glæde...
— Men du ! sier hun om litt og trykker sagte min
haann — naa maa vi gaa op til de andre ; ellers syns
de det er rart! Og hun rejser sei langsomt, og vi
gaar stille opover sammen, haann i haan, uten aa si
noe, bare me øjnene bløtt sænket i hverandre — og
jei føler det liele som en vidunderli drøm, og tør
ikke tro mine egne sanser...
— Faar jei lov aa ro Dem hjem i prammen alene
iaften? spør jei skjælvende, da vi svinger inn i
haven og hun pludseli slipper min haann.
— Ja, det faar du ! hvisker hun, kjærli tilbake ;
og saa gaar vi bort og sætter os me de andre. — —
–Sommernattens tusmørke hviler over haven,
den blék-rø kinesiske lygte hænger som en
maane-skinslampe ned fra løvtåke vi sitter under, og stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
