Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 137 —
igjen paa hode ine det vantro smile mens hun
klapper mei.
— Men jei vet det!... jei føler det! — aa gud, naar
jei hadde dei!
— Nej, sier hun, forfærdeli ømt, og smiler ned
paa mei som paa et lite barn — jei tror du kan være
gla i mei ; men noe andet tror jei ikke du kan mer
i verden.
— Kansje behøves der heller ikke noe mer, sier
jei sagte og synker igjen inn til hennes bryst.–
En timestid ennu har vi vel ligget derutpaa og er
drevet sagte afsted inover ljoren i det dejliste
solskin — saa pludseli trækker en tordenbyge op
fra Syd og jei maa ro af alle kræfter for aa se aa
skaffe henne hjem før uvej re bryter løs.
Stille sitter hun der agter i det bio bleke live,
hænderne me de nøkne arme hvilende i fange, og
ser ubegripeli kjærli paa mei me de store skinnende
øjne derinne under straaliatten...Hvor er hun
forun-derli, eventyrli vakker der hun sitter!... og slik som
hun ser paa mei — gud, hvor er det muli at hun
kan være gla i mei!,.. Det føies som afsinn og jei
har bare trang til aa kaste mei ned og kysse hennes
føtter... Eller at hun skulle bøje sei over mei og
skjære i mei me skarpe kniver og syns det var
morsomt aa se hvor bloe sprang... eller jei vet ikke hva
— aah, jei har bare saan trang til dyp ydmyg
underkastelse under hennes dejlie vilje... gud som hun
ser ut der hun sitter ! — og saan som hun ser paa
mei!...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
