Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 156 —
me dei hele den lange dejlie vejen!... aah! hvor
alting bestandi gaar galt for mei !
— Ja. det var kjedeli ! sier hun ømt og klapper
mei paa kinne. Men du! naa skal du faa følle mei
et gott, stykke bortover igjen, jei liar nemli lovt aa
møte Waldemar paa hallvejen... vent, mens jei
springer inn efter hatten.
— Aa ta me ut et glas vann er du snil ? roper jei
efter henne. Jei føler mei tør i halsen saa jei næsten
ikke kan snakke ; og naa da hun ikke er der mere,
kjenner jei ossaa hele båkslage af opliisselsen fra
før — jei er som mørbanket i alle lemmer...
Om noen øjeblikke er hun tilbake og har me sei
et stort glas absintli som hun har lavet — : « du
faar drikke det paa vejen ! » sier hun « glasse kan
du kaste naar du har drukket » — og afsted vandrer
vi opover gjennem skoven.
Solen er gaat ned, en let skumring hersker
derin-ne mellem træstammerne, hemmelihetsfult tyst og
stille er det runt omkring — og jei gaar der og ser
paa hennes kjære dejlie ansikt, mens en slille glæde
rinner mei ned gjennem bloe ve at hun er her. Om
litt sier jei sagte :
— Waldemar rejser altsaa ikke imaaren til
Kjøbenhavn ?
— Nej, ikke før paa Tirsda. Men imaaren rejser
han inn til byn igjen og kommer saa ikke herut før
paa Manda for aa si adjø. Og strax han en rejst
imaaren kommer jei ned til dei.
En volsom glæde bryter op i mei og jei stirrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
