Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 196 —
deres over til mei — og senner inei idetsamme et
blik som faar mit hjerte til aa bæve.
Glae og muntre sitter de saa der agter og snakker
og lér i solskinne mens jei slæper dem afsted
sydover langs lanne me glæden flommende i mit bryst
— : hun har hele tiden de øjnene som hun er gla i
mei me, og hvergang de møter mine skyter igjen
det dejlie glimte op i dem, og jei ser det, og ser det,
og ser det igjen,at gud i himlen —hun ER gla i mei / ...
Men da vi svinger om odden borte ve Emmestad
opdager vi pludseli to lysklædde dameskikkelser
som spaserer roli op bakken derinne, opover mot
Jensines hus.
— Hvem i alverden kan det være ? sier Vera
nervøst — slip os strax ! fort ! — og i en fart faar
jei kastet los fanglinen deres, mens hun og
Bekkasinen griper aarerne.
— Di faar bli liggende herute til de
kvindemenneskene derinne er gaat sin vej igjen, sier Vera til
mei — vi skal rope ut til Dem naar Di kan komme !
— og afsted glier den hvite sjægten inover den
solblanke bugt me Veras léendeøjne, mens jei sitter
alene igjen og stirrer i længsel efter dem... herregud,
naa var alt saa dejli — hvorfor skal der altid
komme noe ivejen !...
De er for længe siden kommen op til liuse, og jei
har ikke set noe mere til de lysklædde damerne —
men ingen viser sei og roper til mei at jei kan
komme. Saa endeli boller jei det ikke mere ut, og
ror derinn allikevel. Da jei kommer op i haven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
