Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 198 —
tonløst, og de vidunderli kjærlihetsfulle øjnene
hviler inni mine me et uttryk af stolt ømhet som vil
hun lægge til : « Og dei ejer jei me legeme og sjæl,
det ser jei da ! ))
— og pludseli slaar hun armene om mei og
trykker mei volsomt inntil sei — ogmeierdet, mens
jei svimler bort ve hennes bryst, som svimler jei
søtt inn i henne...
–-Det har vært en vidunderli aften. Glaeog
muntre og lystiehar vi vært aliesammen, og Vera
den lystigste af os alle. Og hele tiden har hun hat
de øjnene som hun er gla i mei me, og hvergang de
har møtt mine har det fyldt mei me ny,, bestandi
ny, overstrømmende jubel.
Saa er klokken blit elve og hun vil hjem — det er
nemli ikke sikkert at ikke « faderen » kommer ut
me baaten klokken toll inatt, og for om han skulle
komme, vil hun ialfall være hjemme. Det blir
be-stemtatvi skal gaa lannevejen hjemover allesammen
— og saa bryter vi op.
— Bekkasinen og Gaarder! sier Vera da vi kommer
ut a haven — gaa dere litt i forvejen, vi kommer
strax efter ! — og hun blir staaende der ve siden
a mei og se efter dem til de forsvinner i hallmørke
deroppe, omkring den stejle bjergknausen ovenfor
ledde. Saa griper hun mei fort i armen og det
vidunderli kærlihetsfulle glimte skyter igjen op i
hennes øjne mens hun borer dem dypt i mine :
— Du ! vent paa mei et lite øjeblik ! hvisker hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
