Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 333 –
— og sagte venner jei prammen og ror hjemover
paa det blanke stille vann..,
Mørk og taus ligger fjoren inover, sort og ensom
stiger aasen ivejre derover paa den anden side — og
ensom og forlatt sitter jei der i prammen og ror.
Det er som om alting er slettet ut i min hjerne...
jei liar ingen fortid, ingen fremtid, jei er bare
dukket op her paa vanne og sitter og ror — gud vét
hvorfor eller hvorhen...
Men gud — pludseli opdager jei det — gud, hvor
aaretåkene faller let !... hvor det fosser om
prammens bou for hvert tak ! — for en kraft og sunnhet
der strømmer gjennnem-mine aarer !...
— og jei lægger mei me nydelse båkover paa
aarerne og lytter til duren for prammens bou ve
hvert aaretåkjei tar.
... Vera ! hvor var jei kraftesløs da jei kom — og
nu !... hvor har du fyldt mei me ungdom og
sunnhet ! — og jei skal adri se dei mere... dette
var siste gang ..
Men det legemlie velbefindende erfor stærkt, jei
blir ikke trist ve aa tænke paa det, jei bare nyder det
aa sitte der og bruke disse kræfter som hun har git
mei — tak, Vera ! sell om det er de siste...
— — Borte ve vindue oppe i den blaamalte
stuen sitter jei i kurv-gyngestolen, me albuerne
støttet paa dens arme og røker en cigaret, mens jei
gynger mei sagte frem og tilbake og stirrer ut over
fjoren...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
