Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at bryte av sine studier. Vi kan bare si at vi
ingenting vet. Og der ligger i den stadig citerte prolog
til Oxford universitet ikke nogen flere komplimenter
end man dengang forlangte i et slikt digt. Desuten,
passer det ham saa har Dryden git meget smukke
komplimenter til sit eget universitet ogsaa.
Naar han egentlig kom til London vet vi ikke. Men
en eller anden gang i slutten av oo-aarene maa det
være. Og han har straks begyndt sit litterære virke.
Han skal ha været slik en hyret altmuligskribent for
en bokhandler, er der sagt. Det er ikke akkurat let
at forene denne ynkelige stilling med det vi vet om
hans kreds. Meget snart har han sluttet venskap med
forfatteren Sir Robert Howard, greven av Berkshires
ældste søn, hvis søster Dryden giftet sig med i 1660.
Og efter restaurationen giir John Dryden saa ganske
selvfølgelig med i hofkredsen, at det bedst viser hvor
han hører hjemme. Han biir da ogsaa tilslut poet
laureate og kongelig historiograf, og beholder begge
poster helt til Stuartenes forjagelse.
Man skulde da synes at han gjorde karriere — men
det økonomiske utbytte stod ikke paa høide med æren
han blev vist. Hvordan det saa egentlig har staat til
med hans private affærer — traditionen vet at fortælle
at hans kone skal ha været en rædselsfuld somle —
saa biir han i alle fald nødt til at søke at leve av
sin pen. Og det forklarer mange træk i hans verk.
Noget slags honorar for sit arbeide fik den tids
skribenter ikke; bare skuespilforfatterne fik det. Saa
ernærte poetene sig hæderlig ved dedikationer. Først
maatte man da spore op en eller anden patron, en
adelsmand, som var formuende nok til at ofre nogen smuler
paa litteraturens trivsel. Saa gjaldt det at naa hans øre
og bevaagenhet ved en dertil egnet tilegnelse, — oftest
holdt i rigtig servile uttryk; og saa fulgte honoraret
i form av en eller anden present. Dr3Tden blev rent
specialist i at skrive slike dedikationer; han driver
det rent forretningsmæssig, og naar tilslut saa langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
