Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ker, hvor der er pragtfuld deklamation; de opveies
desuten efter mit skjøn av andre replikker hvor den
haabløseste smagløshet brer sig: «Be for dit liv!» brøler
seierherren. «Det er forbi!» svarer den slagne. «Sjælen,
den flittige tingest, har alt pakket og er netop paa
reisefot» — eller: Spøkelset beretter at hun paa vei
til det himmelske Jerusalem fandt krystalvæggene saa
høie og stede, at da hun kom midtveis begyndte
vingerne at klappe, saa hun flakset ned igjen og ikke
kunde fly mere. —
Paa avveie! haabløst paa avveie! Det er det vi fra
Almanzor og Almahide kan slutte om publikums smak.
Og om Dryden? •— Jo en kjølig, observant
forretningsmand som spekulerer i denne daarlige smak.1
For mig staar det altsaa som om det heroiske
skuespil i restaurationstiden dramatisk set er en
uhyrlighet; Almanzor og Almahide er den mest utprægede
og størst anlagte av typen, men de andre viser i alt
væsentlig de samme kjendetegn. Sensationshungeren og
mangelen paa psykologisk sammenhæng er den samme,
og om de andre end kan ha strengere bygning og ikke
var vokset frem med slik en rent ugræsagtig frodighet
som Drydens «store» drama om Almanzor, saa biir
de ikke nogen betydeligere skuespil for det. Genren
er dømt; den maatte før eller senere komme ind for
latterens domstol — og alt inden Almanzor og Alma-
1 Den engelske litteraturhistoriker G. Saintsbury har en ganske anden
opfatning av dette Drydens mest typiske heroiske drama, og forresten
ogsaa den mest typiske repræsentant for hele arten. Saintsbury er
begeistret; han finder i Drydens Almanzor og Almahide bravur helt
igjen, «et ganske forbausende talent som ikke sjelden hæver sig til det
geniale». En slik dom fatter jeg ikke — i det hele tat er det ofte med
Saintsbury at en har vanskelig for at begripe hans litterære vurdering,
særlig naar det gjælder skuespil. Bedømmer han da Almanzor og
Almahide som løsrevne replikker, saa kan kanske hans dom være rigtigere,
skjønt ikke inappellabel da heller. Men at det som skuespil er gjort
med bravur, ja talent og undertiden genialt — jeg begriper ingenting
av en slik karakteristik. Jeg nævner dette for fuldstændighets skyld,
for at gjøre opmerksom paa at der ogsaa er andre opfatninger av stykket
og av genren fremkommet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
