Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historik, med sterk fremhævelse av Davenants
fortjenester — for saa at lade sit eget lys skinne desto
sterkere. De store mangler hos Davenant, — det gjælder
baade hans heltedrama og hans forsøk paa heltedigt,
mener Dryden — var paa den ene siden den dramatiske
grundplan, som var for enkel —; dernæst var der
ikke hos ham nok rigdom paa forskjellige typer av
personligheter. Davenants idé var nemlig at lægge
heltedigtet saa nær dagliglivets handlinger og
lidenskaper som mulig, ut fra en moraliserende tendens:
samtiden skal i hans digtning se sig i speil. Ved en
længere diskussion som favner fra Homer og den
latinske digter-kritiker Petronius Arbiter til Spensers
Fairy Queen, søker Dryden at godtgjøre at
heltedigtets væsen er at forstørre, gjøre handlinger og
personer saa kolossale som mulig, og at dets maal ikke er
at vise samtiden sig selv i speil, men derimot stille
op et idealbilled av menneskelige egenskaper i kolossal
forstørrelse. Efter denne opfatning av heltedigtet har
saa Dryden formet sit helteskuespil, og fremhæver
.— stolt — at hans heltedrama har visse fordeler
overfor heltedigtet, idet dramaet fremstiller lyslevende hvad
digtet kun fortæller. Resten av Drydens fortale er et
forsvar for selve skikkelsen Almanzor, som Dryden
diskuterer i detalj og stiller sammen med Achilles,
Tassos Rinaldo og La Calprenédes Artaban.
Hvad Dryden her har gjort, — og det er ganske
fikst fundet paa — er at retfærdiggjøre sit skuespil
ved at knytte det nær sammen med en av alle
aner-kjendt digtart. Derved har han avvæbnet kritikken og
reddet sin sortie, ■— hvad en slik mand som han
selvfølgelig sætter pris paa. Han var kommet i en knipe,
brændemerket som den værste opretholder av en slet
smak, men av den knipen slipper han pent ut. Han
blev staaende som seierherren, men saa vender smaken
sig bort fra genren, og hans argumenter kan ikke for
os ta sig ut som andet end taskenspillerkunster, for
at fri sig ut av en prekær situation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
