Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med stilen i Shakespeare-tiden, er skrevet ut av en
snever akademisk opfatning, som ikke er i tvil om at
der gives objektivt rigtige lover for sætningsbygning,
ordstilling og ordvalg, og ikke ut fra tilslutning til
den sproglige gjenreisning om Royal Society.
Tvert-imot, det er den franske akademiske klassicisme, som
klinger igjen. Det er begge deler meninger, som i
virkeligheten er temmelig motsatte de som Dryden ellers
gjør sig til talsmand for.
Og paa samme maate forholder det sig med Drydens
egen dramatiske teknik sammenlignet med de krav til
scenen han teoretisk stiller op her. At han tar saa
voldsomt standpunkt mot «en latterlig
usammenhængende historie» som grundlag for et drama, i selve
efterskriften til sin egen komplet kaotiske Almanzor
— det kan kanske til nød gaa an; det hænder jo
desværre altfor ofte, at en forfatter ikke har
nogensomhelst fornemmelse av hvordan hans eget verk virker.
Men det kan ligge nær her at se paa en av Drydens
egne Shakespeare-bearbeidelser. Han har noget tør
han skrev sin Almanzor og Almahide gjort en opera
av Shakespeares Tempest. Det eiendommelige her er
at se paa hvilke punkter det er Dryden har utvidet
intrigen hos Shakespeare. Alt det som i The Tempest
har med Prospero og hans skjæbne at gjøre, kommer
noksaa uforandret igjen hos Dryden. Shakespeare har
i The Tempest sin Miranda, hun som ikke nogensinde
har set en mand; han har sin luftaand, Ariel, og han
har dette dyret i menneskeskikkelse, Caliban. Her
paa disse punkter er det Dryden spinner videre.
Dryden gir Miranda, foruten en søster som er i samme
kasus som hende, ogsaa en pendant, en ung mand som
aldrig har set en kvinde •— den unge arving til
hertug-værdigheten i Mantua. Ogsaa Ariel faar hos Dryden
en kvindelig kontrapart, og Caliban en søster; og saa
kan da Dryden i sin opera faa med saavel overjordisk
kjærlighet mellem Ariel og hans Milcha, som jordisk
kjærlighet mellem Miranda og hendes Hippolyte, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
