Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
scener — saa drastiske at man skulde tro Dryden
hadde gjort studier foran et apekatbur — mellem
sjø-mændene og Sycorax, Calibans søster.
I sin essay fordømmer Dryden Shakespeares
latterlig usammenhængende intriger, og kræver sandsynlighet
for den sceniske illusions skyld. I sin egen
Shake-speare-bearbeidelse gjør han jagt paa slikt som er
rigtig usandsynlig, for den sceniske sensations skyld.
Det som Dr3Tden hævder i sin efterskrift til Almanzor
og Almahide, svarer altsaa ikke til de meninger han
ellers hævder, før, og efter; og heller ikke til hans
egen fremgangsmaate i skuespillene som samtidig skriver
sig fra hans haand. Jeg tror ikke paa nogen hel
omlægning av D ry dens litterære interesser i den korte
tid som ligger mellem tilblivelsen av The Tempest eller
Almanzor og Almahide, og det tidspunkt da Dryden
skrev sin kritiske avhandling om det engelske
renæs-sansedrama. Saavidt jeg kan forstaa er han i sin
Essay on the Dramatic Poetry of the Last Age kommen
i skade for at si adskillige ting som han i virkeligheten
slet ikke mener. Jeg kan ikke indse at det er noget
uforklarlig i det. Han var stolt av sit verk da han
hadde smurt ihop sin Almanzor og Almahide, sukcessen
var gaat ham til hodet, penger hadde han tjent.
Epilogen opfatter jeg som et utbrud av en forfatter som
er erkefornøid med sit verk: John Dryden fecit! Og
saa skjærer en pipe igjennem jubelen. Dr3’den er
intelligent nok til at indse at kritiken har ret. Men
det gjælder hans forfatterære, og da han saa vil
forsvare sig griper hans smidige intelligens til det
arsenal av vaaben som i øieblikket kan passe bedst,
til de klassicistiske kritikeres argumenter. Og slik som
denne hjernen resonnerer efter rette linjer, — naar først
utgangspunktet er git, biir der sammenhæng i hans
avhandling. Han har blufifet ut samtiden med den
avhandlingen. Men han har bluffet ut de senere
litteraturhistorikere ogsaa. For de har tat denne
avhandlingen for god fisk, og paa grundlag av den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
