Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er ikke betydelig kunst i disse Drydenske
smaaviser. Men det er kunst, og gjennem dem er det
han har tæmmet sig til at la sin verskunst lystre
den musikalske rytme. Uten disse forstudiene hadde
Dryden knapt kunnet naa frem til en saa intim
musikalsk forstaaelse av rytmen som den der har sat sit
merke paa hans sange til Sta. Cecilias dag •—
høidepunktet i hans digtning.
3. AMBOYNA
Drydens Marriage a la mode blev ingen sukces
og hans Love in a Nunnery den ubehjælpeligste fiasko.
Han maa søke at faa sit publikum i tale paa anden vis.
I løpet av en maaneds tid smører han saa sammen
en ny tragedie, Amboyna. I form, i versifikation, i
indhold betegner denne tragedien noget nyt hos ham
og hos tiden. Den er skrevet i prosa, eller undertiden
i et blankverse, som er saa likt prosa, at sætteren
ikke opfattet manuskriptet rigtig: han satte det som
om alt var ren skjær prosa. Den første virkelige
videnskapelige utgiver av Dryden, Walter Scott, hørte at
noget av dette var vers, og lot det trykke slik. Men
endnu i den sidste utgave, som Saintsbury har ansvaret
for, findes der en hel række steder i denne tragedien,
som er sat i prosa, men som tydelig skal være vers.
Skylden har Dryden. For kommer man fra
Shakespeares pragtfulde diktion eller fra Miltons statelige
rytmer til Drydens blankverse, saa er det et
forfærdelig plump. Her, som ellers i Drydens versifikation:
det første forsøk paa at tilegne sig en ny rytme biir
et fuldstændig mislykket eksperiment. Men efter et
par forsøk magter han det. Slik gaar det ogsaa med
blankverset; ogsaa det naar Dryden frem til at
beherske.
Det Drydenske blankverse biir noget ganske andet
end det Shakespeareske eller det Miltonske; det har
intet av Miltons episke bredde, heller ikke nogenting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
