Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bare paa løs gjetning. Drvden selv motbeviser det.
D isse brøl om hevn som han utstøter, ■— de kan være
saa rasende at de nærmest er uartikulerte — kan ikke
være lavet paa bestilling. Det er en mand som ser
rødt, der har skrevet Amboyna. Og desuten, hadet
til Holland holder sig utover i hans produktion. Vi
har et pudsig eksempel paa det i hans
operaomarbei-delse av Miltons Paradise Lost. Dryden har hat
fornemmelsen av at Miltons djævler ikke er sataniske
nok, de er nedstyrtede engler mere end djævler. I sin
opera mener Dryden at ha sat djævlene paa den rette
plads, ved uttrykkelig at sammenstille dem med
hollænderne. Dette samme hadet til Holland kommer
ganske umotivert dukkende op igjen paa de utroligste
steder senere i Drydens produktion.
Jeg antar at Dryden, da han skrev Amboyna,
ganske simpelthen er blit et offer for krigspsykosen.
Vi saa alle sammen hvordan denne grep om sig i
verdenskrigens tid. Folk som baade før og siden har været
de fornuftigste mennesker som tænkes kan, blev jo
pludselig ganske gale og ræsonnerte som tullinger. Det
var krigspsykosen; den virket som en slags
smitsom galskap, og eiendommelig nok var det de
koldeste, klareste hjerner, som blev værst angrepet. Som
et slikt anfald ser jeg Drydens Ambo3Tna. Kanske
er anfaldet i nogen grad forberedt før. Det er i de
fortalene og smaaarbeidene som Dryden skrev fra
70 utover en paatagelig og stigende irritation. Han
kan ikke helt faa ro for alle disse kritiske
gneldrebikkjene som er i benene paa ham. Selv naar han
ræsonnerer som koldest, kan der pludselig komme et
litet iltert utfald mot en eller anden av kritikerne.
Da saa krigsagitationen begynder at gaa høit, saa
biir han smittet, og denne kolde, klare hjerne, som
aldrig hadde latt sig rive med før, raser som om han
hadde personlige utestaaender med hvereneste
hollænder. At hans had vender sig mot Holland, ikke mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
