Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og jubel i engleskaren som viser sig og svinger sine
sverd. Saa tier musikken, himlen lukker sig og scenen
skifter: Helvede. Halvparten av scenen er en rullende
sjø av svovl og ild; resten jord som har en svidd
farve; de faldne engler driver om i ildsjøen og en
forfærdelig klagesang høres. Gang paa gang vil en,
naar en biar utover i Drydens opera, finde utslag av
samme sensationslysten.
Kunstnerisk set staar Drydens Milton-opera ikke
høit. Det er ikke av den grund, for dens kunstneriske
reisnings skyld, vi maa stanse ved State of Innocence.
Men den gir en av de ytterst faa anledninger hos
Dryden til at be^se hans religiøse anskuelser i tiden
før han gik over til katolicismen. Det er nu ikke saa
meget til det vi finder i hans State of Innocence
heller. Mest lærer man ved at se paa det Dryden
ikke har gjort, sammenlignet med hans grundlag, hos
Milton. Hele inspirationen for Milton er hans dypt
religiøse overbevisning; den er som bestemmer hans
stofvalg; men den er det som bestemmer hele hans
tankegang ogsaa. Han filosoferer nok, men bare paa
det grundlag som Bibelen gir, og længer end til at
erkjende Gud naar hans filosofiske erkjendelse ikke.
Nogen bærende religiøs overbevisning har D^den
tydelig nok ikke. Han trækker hele sin skepsis med
ind i den religiøse opera. Den scenen i Paradise Lost
som i samtale mellem Rafael og Adam gjør rede for
Miltons tanker om predestination og menneskets frie
vilje, et av hovedpunktene i hans religiøse diskussion,
den scenen er i ganske let omskrivning bevaret hos
Dryden. Det er bare de senere av Adams replikker her
som er væsentlig forandret, men de viser ogsaa klart
nok hvorfor Dryden har tat med denne diskussion i
sin opera, som ellers søker at undgaa teologiske
utredninger. Gjennem en stadig stigende skala av kritiske
indvendinger kan nemlig Drydens Adam slynge
erkeengelen bent i ansiktet sin dom over dogmet om den
fri vilje:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
