Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som gav detaljerte og undertiden rigtig taapelige
oplysninger om hvem Dryden hadde sigtet til med alle
disse fantastiske jødenavnene han bruker. Denne
nøkkelen til digtet var et rent bokhandlerforetagende,
spekulation i godtfolks sensationslyst, som Dryden
ikke har det mindste med at bestille. For han har
ikke tænkt ved denne rammen at fremhæve noget i
digtet, tvertimot.
Dryden har ved rammen han har git sit digt netop
villet fjerne det fra aktiv politik, fremhæve at det er
digtning, ikke nogen politisk pamflet. Dette biir
tydelig naar man sammenligner Drydens Absalom og
Achi-tophel med den fortsættelse av digtet som Nahum
Tate skrev, og hvor Dryden føiet ind en liten stump.
H os Tate er den bibelske ramme valgt for at sikre
sig, for at gi helt frit slag: En kan godt si en masse
ting mot Achitophel, som en ikke kan si om
Shaftes-bury. Shaftesbury vil kunne svare med en retssak,
men at faa en motstander i gapestokken for det han
har sagt om Achitophel, det kunde selv ikke en
mægtig whigfører klare.
Partistriden gik mere end høit i England omkring
1680. Alle de mange motsætninger som helt fra kong
Karls første aar hadde eksistert mellem hofpartiet og
landpartiet, hadde omsider samlet sig om
arvefølge-spørsmaalet, og det er paa dette spørsmaal de da biir
dannet, de to store partier som stod mot hverandre,
tory og whig. I spørsmaalet om arvefølgen er der ikke
bare personlige forhold som gjør sig gjældende. Jakob
var kjendt som en steil, stiv mand, ubøielig i de
principper han hadde valgt at kjæmpe for, og disse
principper er ikke bare de gamle Stuart-planer om en sterk
kongemagt; han heldet endog til den type enevælde
som samtidig hadde seiret i Frankrike med Ludvig XIV.
Ind i arvefølgespørsmaalet gik ogsaa
religions-forskjel-ligheterne. Karl II var, det visste alle og enhver,
selv katolik; men det var ikke noget aggressivt ovær
hans katolicisme; Jakob vær man derimot ræd, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
