Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dry den under navnet Bayes. Naar man tænker paa
det personlige forkold mellem de to digtere, kommer
skildringen av Zimri i et ganske eiendommelig lys:
det er jo nærmest en portrætstudie, snarere end en
karikatur.
At si like ut om en mand at kan er «ond», selv om
det bare er i tankegangen kan er det, er ikke smukt,
og det er naturligvis slikt som kar bevirket at man
kar villet gjøre Absalom og Achitophel til en
hadefuld politisk pamflet. Mest av denslags finder vi i
gjennemgaaelsen av Achitophel, den onde raadgiver,
som for at tilfredsstille sit eget magtbegjær forfører
Absalom til oprør. Shaftesbury kar ikke hat nogen
grund til at være glad over den skildringen; men
ogsaa her er der blandet ind meget fantastisk som
ikke kan finde anvendelse paa noget kjendt i tiden:
den scenen hvor Achitophel frister Absalom (il oprør
f. eks.; ikke alene i opbygningen, men ogsaa i
skildringen av Achitophel selv, og delvis i ordvalg, faar
Dryden os her til at tænke paa scenen hos Milton
hvor Satan frister Adam.
Et eneste av portrætterne i digtet er absolut
hadefuldt : skildringen av lordma3roren i London, Slingsby
Bethel (Shimei). Ham har Dryden hadet, — som alle
andre i tiden forresten; selv blandt hans egne
partifæller er der faa som har noget godt at si om denne
mand. Steil puritan, av den typen for hvem
livsglæde av enhver art var en synd; rent
gammeltestamentlig i sin optræden og sit ordvalg ■— hvad der ikke
hindret ham i at være en slu ræv naar det gjaldt
forretninger, og mester i underjordisk muldvarparbeide
som politiker •— han forener alt i sig som Dryden
maatte hade.
Egentlig kan man ikke finde, rent digterisk set, at
Drydens idé om at skape en litt fjern be^sning over
digtet ved at forlægge det til det gamle Jødeland er
noget heldig grep. For vor tid vilde sliktvære
utænkelig. Men for det første maa man huske paa hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
