Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa, selvom ikke vi kan ane den. Men, al teologisk
fortolkning av hvilkensomhelst art er altsaa farlig. Og
selvom der er nok av dunkle steder, kanske ogsaa slike
som er ødelagte ved slet overlevering, i Skriften, saa
er den dog i alt som direkte angaar vor tro
«uncor-rupt, sufficient, clear & entire» eller som det bekjendes
i indledningsordene til digtet: «tke plain apostles creed
is most suitable to my weak understanding, as the
simplest diet is most easy of digestion». — Der hvor
ikke Skriften gir os nogen veiledning, maa vi da søke
til de næstbedste kilder, kirkefædrenes utlægning, fordi
de endnu var i besiddelse av den levende kristelige
tradition. Katolicismen fører altsaa vild, siden den
stiller sit presteskap mellem lægmanden og Kristi ord.
Men puritanismen fører likesaa ilde avgaarde, fordi
den overlater fortolkningen til hver enkelt, slik at det
ikke biir Bibelen, men pøbelen som biir autoriteten.
Naar enhver som har troen, skal kunne kritisere og
forklare Bibelens lære, maa det føre til sektvæsen og
religiøs fordømmelse.
*Det eneste virkelig sikre biir da at slutte sig om
den engelske statskirke. Den er ikke bygget paa
vil-kaarlig fortolkning og utlæggelse av Den hellige skrift
slik som den katolske kirke er det. Den byr et
nogenlunde fast system av læresætninger saa den ikke som
puritanernes opfatning fører til religiøs individualisme
og anarki. Den engelske statskirke, høikirken, biir
altsaa den tro som er bedst skikket for lægmanden, den
bør være den anerkjendte «religio laici or the
lay-man’s faith».
«Det hele er,» siger Dryden i forordet— en
«bekjen-delse av min egen tro» og de meninger han fremsætter,
underkaster han i ærbødighet — det er hans egne
ord! — under sin moderkirkes dom, slik at han ikke
engang vil regne dem som sine længer end de
autoriseres av kirken, eller i alle laid ikke fordømmes av den.
Er det da virkelig et vidnesbyrd ut av et fuldt
hjerte? Jeg kan ikke negte det falder mig vanskelig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
