Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regjering; samtidig faar han sin første søn, og samme
dag da høikirken seirer over kongemagten i den store
proces mot de 7 bisper som har negtet at la
tole-ranse-loven bekjendtgjøre, samme dag er det 7
fremtrædende whigger og toryer henvender sig til William
av Oranien om hjælp. Da først skjønner kongen at
der er fare paa færde, men alle hans indrømmelser
er frugtesløse og inden et halvaar er han flygtet fra
land og rike. Man maa huske paa her at kongen ikke
alene er aggressiv i sin verdslige politik; han er kanske
endnu mere aggresiv i sin kirkelige. De ikke-katolske
elementer ved hoffet blev git valget mellem at bli
fjernet eller skifte religion. Det maa man naturligvis
holde sig for øie naar det gjælder bedømmelsen av
Drydens stilling i disse aarene.
I den blev der ingen forandring ved kong Karls død.
Jakob stadfæstet Dryden i begge hans stillinger som
poet laureate og royal historiographer. En
tillægspension paa £ 100 aarlig som i sin tid var ham
bevilget av Karl, men som aldrig hadde været utbetalt,
blev ogsaa stadfæstet og utbetalt for den forløpne tid.
I 1686, efter Monmouths nederlag, er det Jakob tar
op sit arbeide for katolikerne for alvor; da er det
han gjør en hemmelig katolik til biskop av Oxford,
og sin private katolske pater til domprost i
Westminster; da er det kirkekommissionen under Jeffreys
nedsættes for at dømme de gjenstridige høikirkemænd
som ikke vil finde sig i at kongen gir kirkeembedene
til katoliker; da er det ogsaa at Lord Rochester faar
avsked fordi han ikke vil bli katolik. I det selvsamme
aar 1686 gaar Dryden til messe, og aaret efter vidner
han om sin nye tro. Indicierne ser fældende ut, —
saa fældende at vi i alle fald saa længe vi ikke har
andet end indicier at dømme efter, ikke kan avvise
den tanke at ytre forhold og timelig beregning virkelig
har spillet sin store rolle i Drydens omvendelseshistorie.
En anden sak er, om det er bare beregning. Det punkt
maa undersøkes i lys av hans tidligere religiøse position.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
