Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Før vi med hans strid i 1681 kommer ind i den
politiske kamp, har vi svært lite at bygge paa baade
hvor det gjælder Drydens politiske og hans religiøse
meninger. I politiken ser vi langsomt en forandring:
fra den gjennemførte indifferentisme kom han til at
slutte sig til det aristokratiske grundsyn som præget
hans nærmeste omgivelser, og føres derfra videre over
til deres politik.
Noget slikt kan vi ikke se i de faa punkter, hvor
der leilighetsvis falder nogen ytringer om religion fra
hans pen. Om sit eget tidligere standpunkt skriver
han i sin Hind and Panther en længere utvikling
hvorav meningen er at til nogen som helst av de
aner-kjendte lærebygninger har han i religiøs henseende
ikke kunnet slutte sig. Hovedsaken i hans religiøse
tankegang har været en kjølig skepticisme. Til dette
svarer ogsaa det han før har sagt, naar han er kommet
ind paa religiøse spørsmaal. I fortalen til Tyrannic
Love protesterer han rigtignok mot en beskyldning for
ateisme og verdslighet som har været rettet mot ham;
og i forbindelse med denne protest taler han om «den
religion, jeg bekjender mig til», men der staar ikke
nogenting om arten, eller indholdet av denne religion.
Hans religiøse opera fjerner alt det kristelige fra Miltons
digt, og der kommer en skepsis tilorde som det blandt
kritikerne endog er almindelig at betegne som deistisk.
Bare to positive drag kan vi peke paa utover i hans
digtning; det ene er et oprigtig had til presteskap av
enhver art; han biir ilter bare han tænker paa en
prest; men i det kan man jo ikke lægge nogen religiøs
principmotsætning; desuten er han litt urolig ved
tanken paa dommedag. Dommedag forekommer
forbausende ofte i hans digtning, og i sin Religio laici hævdet
han jo meget bestemt mot kirkefaderen Athanasius,
at en ærlig hedning ikke kan bli fordømt; men av det
at en digter ofte bruker dommedag som poetisk motiv
har man heller ikke lov til at slutte sig til nogen
religiøs grepethet. Den bibelske indramning om Absalom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
