Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At Dryden gjennem sine politiske læredigte og
satirer har faat mot til at vove sig ikast med nye og
vanskelige former av digtning, er vel rimelig.
Da kong Karl var død maatte Dryden som
hofdigter stemme harpen; men det sker ikke i form
aven episk lovprisning av Karls bedrifter — det kunde
man vel nærmest ventet sig. Den Threnodia
Augus-talis som dengang blev færdig, betegner Dryden selv
som et «pindarsk digt».
«Pindarsk ode» vil egentlig nærmest si et høitstemt
og høitidelig digt hvor rytme og rim er helt overlatt
til digterens forgodtbefindende. I den tiden saa man i
Pindars seiershymner ikke rytmen, men bare
regelløs-het, og trodde at i denne regelløshet laa det geniale
i oden. Derfor er der ogsaa i tidens «pindariske ode»
den absolutte tilfældighet som hersker; i den ene linje
stigende versemaal, i den næste faldende; en linje har
8 føtter, den næste 2; verslinjen har indrim eller
enderim, eftersom digteren smører det ind; en strofe paa
fire linjer følges av en paa 14. — Pindarsk ode vil
svært ofte si det samme som høitstemt rytmisk prosa,
ja undertiden ikke rytmisk engang. Denne genre, med
Cowley som dens anerkjendte mester, tar Dryden nu
op i sin Threnodia Augustalis og gjør senere i et nyt
mindedigt forsøk paa at trænge ind til genrens væsen.
Threnodia Augustalis begynder med en lang skildring
av Karls sygdom og død; gir en karakteristik av den
avdøde konge, •— det bedste i digtet •— og ender med
at kaste et blik fremover paa alt det England skal
opleve under Jakobs regjering. Denne sidste delen av
digtet undgaar ikke at virke lidt parodisk, men det
er ikke Drydens skyld.
Tonen er høitstemt, skal være høitidelig og
majestætisk, men — for Dryden der jo, uhyre
karakteristisk, hadde kjæmpet for det strenge
kupletverse-maalet, fordi det skulde virke som en slags bremse
paa digterens frie fantasiutfoldelse, er selve dette løse
versemaalet farlig. Hans lette, og letkjøpte, ideasso-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
