Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ciationer faar altfor rik anledning til at bre sig. Først
ser han kongens sygdom under billed av en fiendtlig
armés angrep. La gaal Men naar saa sygdommen
gjør kavalleriattak paa Karls krop, hvilket anfald blir
lykkelig avslaat av medicinflaskernes batteri — ja saa
gir vi op. Kort efter er sygdommens bøddel og Karis
krop synderen og der gis en hel serie paralleller til
steile og hjul og slikt. — Godt er det ikke. Threnodia
Augustalis er ogsaa det eneste arbeide av Dryden,
hvor man læser en strofe uten med én gang at begripe
meningen. Man maa ta sig ordentlig sammen, forfølge
meningen fra det ene smuthul av en idéassociation til
den næste, før man endelig har jaget den ut. Selv i
den del av digtet, som er den bedste, den del som
karakteriserer Karis liv og personlighet, og hvor vi
virkelig merker en stemming som bærer ordene, — selv
der kan vi plumpe pladask i en platitude, som den
f. eks. hvor Dryden grubler over hvorvidt Karl kommer
til at være likesaa lusete overfor sin himmelske poet
laureate, som han var det her paa jorden. Sidste delen
av digtet, hyldningen av Jakob, virker næsten
krypende i sin underdånighet. — Nei, den pindarske ode
er en form som snarere kalder frem Drydens værste
sider end hans poetiske begavelse.
Fra næste aar skriver sig et nyt forsøk i «pindarsk»
odestil, mindedigtet over digterinden og malerinden
Mrs. Killigrew. Digtet gir kanske endnu mindre end
Threnodia Augustalis, selvom en jo maa indrømme at
det er langt sikrere i holdningen. Av denslags plump
som stadig plaget os i Threnodien er der ikke mange
igjen, rigtignok er der tilslut en skildring av den
ytterste dag, hvor den parodiske virkning ikke er langt
borte, men det er ogsaa omtrent det eneste punkt.
Hvad der er værre i oden til Mrs. Killigrews minde
er, at stemningen ikke bærer. Der er ikke en av os
som læser, der faar nogen fornemmelse av at Dryden
har sat noget pris paa det mennesket han besynger,
eller endog hat noget indtryk av hende. Man læser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
