Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
desto pussigere som begge delvis er bygget over
samme motiver.
Paa et slikt høidepunkt som Sangen til Sta.
Cecilias dag staar disse smaa og store rokokotingester
ikke. Den rent orchestrale virkning i Sangen til Sta.
Cecilias dag finder vi ikke igjen nogensteds i
Dry-dens rokokodigtning utover i 90-aarene. M.en Sangen
for Sta. Cecilias dag er allikevel ikke noget
ene-staaende i Drydens digtning. Vi kjender den samme
klang igjen i digtet om Alexanderfesten.
Ogsaa det er blit til som kantate til den samme
Sta. Cecilias dag — og det forklarer slutningen i digtet:
Dryden synes han maa ha Sta. Cecilia og orglet med
selvom det virker som et postscriptum til digtet.
I den første sang til Sta. Cecilias dag var den
rytmiske behandling alt. Indholdet av digtet var noksaa
banalt, det gav ingen grund til at stoppe op.
Indholdet av anden sang til Sta. Cecilias dag er langt
originalere og selvstændigere. Begge vil skildre
musikkens magt; den første sangen gjør det i almindelige
vendinger; den anden gir os et interiør fra Alexander
den stores hof efterat Persien er knust; Alexander
sitter høit paa sin trone med den skjønne Thais ved
sin side; saa begynder Thimoteus at spille: og som
en troldmand spiller han kongen og hele forsamlingen
til anropelse av guderne i en mægtig hymne, saa
gjennem de vildeste bacchanaler til uendelig tristhet
over menneskelig elendighet, saa til ny dyrkelse av
Bacchus og Venus og endelig ildner han alle til ny
kamp.
Der er en intim samvirken her av billedvirkning og
klangvirkning. Dryden har aldrig hverken i digterisk
kraft eller rytmisk mesterskap naadd længer; her
skaper han; det er ikke længer hans digtning som
lystrer en melodi som er kjendt og brukt; han digter
ikke alene i billeder, han digter ogsaa, mægtig og
originalt, i rytmer — og først en Handel magtet at gi
Drydens rytmer den musikalske iklædning de fortjente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
