Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han med sine gamle ideer om at skrive et stort
nationalt epos, med stof enten fra Arthursagnene eller fra
den sorte prins’ historie. Dryden er saa interessert i
dette at han ganske glemmer han skal skrive om
satiren; isteden diskuterer han eposets natur, særlig da
hvorvidt man i det kan anvende overnaturlige magters
indgripen. Eposet blev aldrig skrevet; beklage det kan
en vel knapt naar man tænker paa Drydens episke
svendestykke, hans Annus mirabilis, som han selv
øien-synlig har husket paa mens han diskuterte eposets natur.
En anden slik avhandling som en tror skulde være
fuld av oplysninger om Drydens standpunkt, er hans
Parallel mellem digtekunst og malekunst. Den munder
ut i et forsvar for en sterk idealisering i kunsten, en
idealisering som er mest i slegt med Drydens egen
fremstilling av det heroiske i sine heltedramaer; ind i
Drydens krav om en idealiserende kunst gaar nemlig
en sterk hang til forstørrelse, og en avgjort tendens
mot det kolossale. Avhandlingen kan altsaa være typisk
nok for det syn som ligger i Drydens fremstilling av
sine helteskikkelser omkring 1670. I 169.0 virker den
besynderlig lite aktuel, og det er ikke noget i Drydens
digtning fra hans senere aar, som uten videre kan sættes
i forbindelse med parallellen mellem digtekunst og
maleri. Avhandlingen er, akkurat som essayen om satiren,
flekket av uendelige citater, og det noksaa uinteressante
citater. En respektløs tanke falder en ind under
læsningen; sammenhængen skulde da vel ikke være den, at
forlæggeren har bestilt disse avhandlingene hos Dryden
og været uforsigtig nok til by betaling pr. side?
Den litterære diktator John Dryden faar man alt
i alt lite vite om i disse fortalene. Litt mere faar vi
til bedømme hvordan mennesket John Dryden stod.
Da han sendte ut sin Vergil-oversættelse, blev det
en løierlig liten affære utav det; Jacob Tonson var
altfor smart til at la nogen anledning til reklame gaa
fra sig; og hadde derfor latt gravøren stelle litt paa
de pragtfulde plater som Cleyn hadde stukket til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
