Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 28 —
kjærlihet ut ve hennes bryst; for hvem vét om der
ikke finnes et øje derbåk — og gud, om vi saa ble
forbutt aa være alene mere!...
— Gud det fæle øje derborte ! sier hun pludseli
nervøst, og venner sei og peker mot døren.
— Ja, gud! sier jei skjælvende— men gla ve at
hun har hat den samme tanke.
— Jei tør ingenting for det øje! sier hun nervøst.
— Ikke jei heller! tænk om noen saa os, og vi
ikke filt være alene mer! — og jei stirrer paa henne,
raaløs og fortabt.
En stunn sitter hun der og ser mei dybt inn i
øjnene — saa pludseli sier liuu :
— Hvorfor vil du snakke me mei og Waldemar
sammen ?
— Jo : fordi at naar Di naa gifter Dem me ham,
og allikevel er noe gla i mei og vil ha mei der hvor
Di er, saa syns jei det eneste fornuftie er aa forklare
ham alt, la ham læse alle brevene vore, og fortælle
ham det hele saan som det er. For naar han saa
forstaar det altsammen, saa tror jei lian vil føie, at
det aa ha Deres hele fortrolihet, sell om han ikke
kan faa eje Dem helt fordi Di ikke er gla bare i ham,
det er allikevel meget mere vært enn om han hadde
faat ha Dem for sei sell alene, men ikke ejet Deres
fortrolihet...
Pludseli tier jei forfærdet — :
hun sitter eunu der og ser paa mei, men hennes
øjne er ikke kjærlie længer; hun ser saaret og
skuffet og bedrøvet ut, og litt sint ossaa — øjnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
