Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
— b/ —
Og vi gaar omkring dernede i Paris, hun og jei
— og skriver om dette dejlie Paris, det vi lever der
— og saa kommer høkerne vore ut og blir
beslaglagte, og saa rejser vi hjem og slaar et slag for den
nye literatur, hun og jei. Lanne rejser vi runt, fra
enne til anden; fra by til by, fra bygd til bygd
drager vi afsted og boller foredrag om den nye literatur
som skal lyse op imellem os, saa vi faar se hverandre
vi som lever i samme by og i samme lann — og vi
faar hele det norske folk til aa forstaa liva det er for
slags fæ, de literaturens fiender som regjerer os...
Aall vi skal nok utarbejde det foredrage, hun og jei
sammen! og hun skal liolle det me sin høje
klokkerene slemme— gud!... Og saa slaar vi os ned
herhjemme og grunner et blad og en klubb, og erobrer
denne bourgeois byen og delte bourgeois-lanne og
gjør alle disse bourgeois-mennesker om til virke!ie
mennesker, mens en ny literatur voxer op omkring
os og lærer os aa kjenne de nye mennesker vi lever
iblant — aa Vera for et liv! — du og jei...
Og jei ser henne for mei me de store vidunderlie
øjnene, det vellystie smile om munnen, og den
souverænt kvindelie gang — hensynsløs
udfordrende og fandenivolsk ser hun ut, skabt til trods,
og til aa herske — det eneste menneske jei kjenner
som tør alt hva det skal være i verden...
Jei gaar der og stirrer og stirrer inn i dette dejlie
levende ansikt, og søte vellystgys farer igjennem
mei ve den forunderlie tanke at kun elsker mei...
Og en helli ærefrygt griper mei for dette eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
