Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 94 —
adjø, ret frem og op trappen til politistationen. Da
han er borte brister Vera igjen i latter, og griper
saa Erik i armen og gaar leende ut gjennem
fæng-selsgaaren sammen me ham, uten engang aa se op
til mit vindu ..
Met ét kommet det over mei som en rædsel at naa
har jei set henne for siste gang — og jei klamrer
mei i rasende angest fast til jernsprinklerne, mens
jei holler paa aa besvime...
Men pludseli husker jei at hun vil jo jei skal
skrive. Og jei sanker sammen alle min kræfter,
ryster rædselen a mei, gaar bort og tænner paa
kaffemaskinen — jei maa jo kunne holle mei vaaken
denne fjerde natten ossaa om det behøves — og
sætter mei saa ned ve skrivebore, nervøs saa jei dirrer
i hver fiber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
