Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 110 —
gla i mei, se mei inn i sjælen me dem, og saa rejse
dei stille op og lægge dine hænder paa mine skuldre
og skyve mei baklænds bort til chæselongen og
overenne paa den, me dine øjne dybt i mine — og
saa pludseli rive op vesten og skjorten saa hele
bryste ble blottet, og bøje dei over mei me en stor
skarp jongekniv i hver haann og støte dem dybt i
mit bryst, en paa hver side — og saa skjære
nedover, ah ! dybt inn til bene hele vejen, saa saarflaterne
springer fra hverandre og bloe spruter op omkring
dine kjære dejlie hænder — mens jei bare ligger
der, vellystdrukken, og stirrer dei inn i sjælen og
hvisker : «mer! mer!»— for min kjærlihet til
dei er vanvitti —
Forstaar du, at for mei er det bedre aa ha det
vont og at du er her, enn aa sitte her sløv hen uten
dei?
Men for dei er det noe andet. Du er fri og gjør
hva du vil; du kan gaa me gutta op til Kahrs eller
be Kars og gutta op til dei ; du har lille maler Gog
aa stelle me ; du har mennesker omkring dei som
er gla i dei og gjerne vil gjøre hva du vil — mens jei
har ingen anden ting i verden enn min syke
kjærlihet til dei. For dei er det altsaa noe andet. Og
hvis du har det saa vont, mens du sitter her hos mei,
at du kommer me gru og gaar me et lettelsens suk
— Vera, da vil jo det offer du gjør ve aa komme,
være en daarli gave til mei; for da vil jo din
kjærlihet minke for hvert besøk, og snart vil den bli helt
væk. For min egen skyll maa du altsaa ikke ta det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
