Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 131 —
’en i skulderen og ryster ’en litt — : svar da mann!
sier jei — er Di stum ! jei maa jo vite hva det er,
hvis jei skal kunnne hjælpe Dem! — Saa endeli
dætter det ut a ham, forfærdet — :
— Det er gaat til sagfører !
Vera og jei brister i skoggerlatter — den høje
klare klokkerene latteren hennes, gud hvor det gjør
mei gott aa høre den igjen ! det er saa længe siden...
— Jamen vent naa, sier Fritz — det er endda ikke
det morsomste ve historien... Jei klapper altsaa
mannen paa skulderen og sier at det er da ikke saa
farli! clet skal nok bli grejet — og han gaar,
sjæle-gla. Men da jei saa møter Hansson paa gaten og
fortæller ham historien, saa stanser han braatt op
og sier forbauset :
— Men du store gud, det var da en mærkeli
mann ! — da jei ble født, sto der en sagfører og
ventet paa mei!
Vi brister igjen i skoggerlatter alle tre.
Da vi har ledd ut, rejser Fritz sei og gaar bort til
vindue og blir staaende og se ned i fængselsgaaren.
Vera kaster et fort blik bort paa ham, og griper saa
min haann og ser mei kjærli inn i øjnene — og mei
rinner det som lægedom ned gjennem alle lemmer.
— Det er vel mye leven me fyllefanter som sættes
inn her om aftnen, sier Fritz uten aa venne sei —
jei husker det fra da jei sat her...
— Ja, sier jei og tar om Veras haann me begge
mine og klapper den, mens jei stirrer fortabt inn i
de elskede øjnene hennes — især om Lørdan ! da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
