Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 169 —
gen faat arrangeret dei orntli me onkelen saa du
ikke blir liggende og sulte ihjel ivinter som sist ?
— Ja, han har loft mei noe visst om maanten —
men, han er jo ikke til aa stole paa.
Men skjønner han da ikke at det aldri blir til noe
me examen hvis du ikke faar noe fast aa leve a ?
— Jei vet ikke hva han skjønner jei ! men det
nytter ialfall ikke aa forklare ham noe.
Da vi har snakket færdi tar Gaarder en bog og
lægger sei paa chæselongen, og for aa være færdi
me ham tænner jei lissaa gott lampen me det
samme og trækker gardinene for. Vera nærmer sin
stol til min, saa vi sitter me knæerne innimellem
hverandre :
— Jei har tat me manuskriptene dine, sier hun
og lægger dem paa bore og blader i dem, som søker
hun efter noe.
Jei sitter der og ser paa henne fra siden af.
Jei er saa forfærdeli gla for Di syns om det jei har
skrevet, sier jei sagte.
Hun svarer først ikke, bare blader videre. Men
pludseli venner hun sei mot mei og griper begge
mine hænder —:« Jei syns det er saa gott! o sier hun
og ser mei intenst kjærli inn i øjnene — og glæde
og taknemmelihet stormer op i mit bryst saa mine
øjne fylles, og hele mit legeme opløses i ømhet. .
—-Altsammen! sier hun videre. Men aller mest —
og pludseli svæver det lille smerteli-sanselie smile
frem om munnen hennes — allermest der hvor Di
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
