Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 209 —
hode inn i cellen : « Unskyll, klokken er syv ! »
—-og det kjennes som en uhyre, uendeli befrielse...
Men da de saa rejser sei for aa gaa, er hele
rædselen over mei igjen — jei fatter ikke hva der skal bli
a mei...
— Jaja, adjø da saalænge! sier Gaarder trist —
vel kommen ut igjen !
— Adjø ! svarer jei kort, og han gaar. Stiv a
rædsel venner jei mei saa mot henne — hun staar
og ser paa mei, sløvt, me onde øjne, og et øjeblik
kan jei ingenting si. Men pludseli løsner den, hele
den forfærdelie inneklemte smerte, og jei brister
skjælvendei graat og faar hulkendehvisketdet frem :
— Aa vær ikke vonn paa mei... jei kan ikke holle
det ut!...
Me ét lissom smelter hennes ansikt, øjnene blir
forfærdeli kjærlie — og hun griper mei fort og fast
i haannen og hvisker det tilbake :
— Nej ! jei er ikke vonn paa dei ! ikke graat! —
gutten min! — og hun klapper mei bløtt paa
kinne.
— Tror du at du vil kunne kjenne mei igjen, naar
jei slipper ut! hvisker jei angest.
— Ja ! svarer hun sagte og ser mei dybt inn i
sjælen me store sorgfulle øjne — og løfter saa sløre
fra munnen og byr mei den til kys. Og sansesløs
slaar jei armene om henne og trykker henne tæt tæt
inntil mei, mens jei kysser den elskede vidunderlie
munnen hennes, og føler hvordan nye friske kræfter
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
