Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 224 —
— Nej, der er vel ikke det da ! — gonatt mester !
— og slutteren slaar den lille smekk-luken i og gaar
videre.
• Stiv som en støtte staar jei der og lytter mekanisk
efter skrittene bortover jerngangen, til den siste
gjenlyd a dem er forstummet i den store skumle
fængselsliallen derute — det er som bærer de til
graven mit siste livsens haap...
Men pludseli kommer jei til mei sell igjen. Og
som en stor koll slukkende bølge ruller rædselen
ned gjennem mit legeme fra øverst til nederst— jei
storskjælver i hvert lem hele kroppen over — og
saa er den væk, rædselen, og jei staar der alene
tilbake, koll og tom. og vét at naa er det altsaa forbi,
naa er hun strøket ut a mit hjerte — naa har jei
mistet det siste, det eneste jei ejet og hadde : min
kjærlihet til henne...
En stunn staar jei der og stirrer idiotisk hen for
mei — saa gaar jei træt bort i en krok under det
sorte gitterfønstre og lægger mei ned paa gulve, me
hode paa haannkofferten, og blir liggende der, sløv,
uten aa tænke, bare me en uklar forestilling om at
naa er det altsaa forbi me inei...
Litt efter litt trænger tanken sei tydeliereinn paa
mei... Naaja, sier jei til mei sell — mei kan det jo
va^re det samme, jei er jo saa træt og forpint
allikevel at jei aarker ikke mere. Og jei har jo taat leve
engang — hva kan jei saa mer forlange! Det sto
ikke længe paa desværre, men intenst levet jei da
den tiden, fyldt som den var af rædsler fra først til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
