Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 234 —
sestuen me Kristine. Vont, forfærdelie vont har jei
det hele natten igjennem ; sammenkroket a smerte
ligger jei der og trykker krampagti begge mine
knyttede hænder inn imot maven. Men jei ønsker
ikke smerterne bort — jei føler det, lys ædru og
vaaken som jei er blit: at i samme øjeblik som
smerterne forsvinner, saa vil de falle over mei, de
fæle tankerne som jei ikke tør gi rum — og jei
klamrer mei til mine smerter som til en frelse...
Ut paa maarenen blir jei litt bedre. Jei staar op
og drikker melk sammen me Helgesen — og saa
gaar vi ut paa gaten og træffer noen andre
drukkenbolter, og drikker igjen brænnevin hele dagen
igjennem til langt paa nat...
Næste maaren igjen, vaagner jei paa sofan hos
Herzberg. Vi er svært daarlie begge to og ingen af
os har penge, men vi gaar da ut for aa faa noe aa
stive os op paa. Oppi Karljohan træffer vi Fredrik.
— Har du penge ? spør jei — vi er svært daarlie.
— Nej !... Men har du faat det breve som er lagt
inn til dei paa Grand ?
Angest styrter jei inn paa Grand, faar breve,
river det op og læser :
Skagen 7/io 88.
Vera vilde ha skrevet til dig idag, men hun har
forstrukket en Sene og ligger og kan ikke røre sei;
men hun er sansynlivis bedre I il imorgen. Dit Brev
i Thorsdags var det hende umuligt at svare paa
strax, for hun maatte skynde sig paa Stationen med
det samme. Hun liar bedt mig skrive dette.
Waldemar Bjørck.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
