Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jei tænker paa henne — : « hun har dett gott og
kan male, paa Skagen «... Og pludseli ser jei henne
for mei dernede, sittende paa en feltstol ve
stran-nen, hallt skjult båk sit staffeli. Roli velvære er
utbrett over hennes ansigt, et tilfreds smil hviler
om hennes munn, mens hun føller me øjnene pen
selens strøk henover lærrete. Et øjeblik tilter hun
ut over lærredets ramme, bort paa det hun maler,
opmærksomt, interesseret— sætter saa igjen pen
selen paa, og føller den me det tilfredse smil om
munnen, hode litt paa skakke, lissom kjærtegnende
det hun gjør...
Og mei er det som om alt det jei har levet me
dette menneske er lutter drøm og inbilning — vi
har aldri kjent hverandre, hun vét ikke engang af
at jei er til !...
Saa blir hun borte, og jei stirrer atter forstenet
ut i den tomme nøkne rædsel som skal være mit
liv...
Men saa staar jei igjen paa fortone oppi
Rosen-krantzgaten, en koll stjerneklar aften, og stirrer
mot søen dernede for ennen a gaten, mens lille
Gaarder staar lænet op mot husvæggen der tæt ve
mei og hulker og hulker i fortvilet krampegraat —
hun har git ham afsked idag, hun som han elsker...
Naa svinger de inn i Grand dernede de andre ; de
mærket ikke noe og gik videre, mens jei stanset op
her og ble hos ham, lissom til trøst... naa er de
borte !... Hvor aftnen er koll og stille — gud saa
han hulker !...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
