Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 282 —
— Gusjelov, det var da endda bra ! sier jei sagte,
og vi skynner os afsted––
Klokken er litt over elve. Kahrs’s konfortable
værelse er prægti oplyst me to store lamper og
mange stearinlys. I makelie lænestoler sitter Kahrs
og Gaarder og snakker sammen, og i sofan sitter
jei, taus og alene, og stirrer angest hen for mei me
klappende hjerte :
Naa da jei vét at jei skal faa se henne igjen, føler
jei det: ennu elsker jei henne som før!... Gud om hun
nu ikke kom... om hun bare har villet skaffe mei
denne rædsomme spænning — det kunne ligne
henne...
Pludseli høres en kort liten banking paa døren
ute i soveværelse, den lukkes fort op — og før jei
ennu har faat rejst mei mere enn halt i sofan for aa
hilse paa henne, stryker hun like forbi mei, uten aa
se paa mei, og sætter sei borte ve vindue — og blir
sittende og se sei forvillet omkring me store
sinte øjne.
Aldeles tilintetgjort er jei sunket tilbake i sofan
igjen, og bare stirrer idiotisk bort paa henne —
ilten aa kunne møte hennes øjne. Saa kjælper Kahrs
henne a me ydertøje, og jei faar se hvordan hun ser
ut :
«
Vakker er hun blit! den klær henne vidunderli den
fylde hun har faat naa som hun er blit ve barn — og
her sitter jei som en fremmed for henne... Gud !
saan var det altsaa vi skulle møtes igjen...
Hun har sat sei ned igjen derborte ve vindue, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
