Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 396 —
somt paa faderen han ogsaa, lytter han eni og
anerkjendende til det som blir sagt...
— Se paa Erik ! hvisker Fredrik fnisende og dylter
til mei me albuen.
Erik sitter nærmest faderen tilvenstre, likeoverfor
Vera ; han bar ossaa trukket sin stol litt utfra bore,
og intar nøjagti den samme stilling som hun : let
foroverbøjet, øjnene fæstet paa gammelns ansikt —
en søn som ærbødi lytter til sin fars or. Stilling og
uttryk er saa nøjagti det samme, at det maa være
smittet over paa ham, fra Vera tværsover bore.
Forfærdeli tong om hjerte staar jei der og stirrer
paa henne — gud, hvor jei ikke kjenner henne igjen !
Den uskikkelie bortløbne datter er nu vent hjem og
vil være snil og bare pent høre paa hva de sier til
henne — saan ser hun ut...« I al ting er jei ueni me
faderen ! » plejet hun bestandi aa si — «i alt hva
han sier, det kan være den minste ting — bare
maaten han sier det paa er mei fremmed og i mot !
jei føier jo alting saa anderledes ». Og nu sitter hun
der i ærbødi lytten — den hjemvente datter!...
Gud, hvor jei ikke kjenner henne igjen !
Aah, om hun pludseli naa ville kaste sei tilbake
paa stolen me sin høje lyse klingende latter og vise
sine skinnende rovdyrtænder — som den Vera jei
kjente !...
Men nej — urøli sitter hun der i ærbødi lytten...
Mit dejlie rovdyr, tigerinnen fra de ville skove, er
blit en tam liuskat som sitter og maler ve ovnen...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
