Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
disse magters eventyrlige verden lever den affældige
gubbe, og de har lært den halvgale spillemand
de koglende toner, som klinger fra hans strenge,
mens han sidder paa stupet ved den larmende
fos. I denne digtning har de unges elskov ingen
naturlig udviklingshistorie, den fremstilles som et
slags romantisk betagethed, der pludselig griber
sit offer, ja ved en enkelt leilighed endog som
en overnaturlig fortryllelse, en slags bjergtagning,
og selv hvor deft opstaar under de naturligste
betingelser, heder det om den, at
«den spirer saa let; i den flygtigste stund
fæster den rødder i hjertets grund.»
Men trods alt dette falder dog ikke disse
stykkers grundsyn ganske samtnen med den
raadende romantiske opfatning. Den vordende
realist gjorde forgjæves forsøg paa at tvinge sin
natur under romantikens tugt; men der blev
alligevel noget igjen, som ikke lod sig tvinge.
Selv i det mest romantiske af disse dramer,
«Sankthansnatten», aabenbarer dette sig. I et af
dette stykkes personer, digteren Paulsen, har
nemlig Ibsen tegnet en karikatur af en fuldblods
norsk datidsromantiker. Den gjængse lære om
det naturbetegnende element i folkeovertroens
forestillinger — udviklet i Tyskland af Schelling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
