Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Ved at høre denne sang udbryder Olaf, der
kjender virkeligheden bedre:
«Alfhild! bedre det var, om dit liv
var runden i fred deroppe paa fjeldet.
Din fryd vil visne som et brækket siv,
din tro vil dødes.»
Saaledes tænkte ogsaa datidens ældre digtere,
naar de henviste poesien og romantiken fra den
larmende verden til skovensomheden og høifjelds-
stilheden. Og neppe har Olaf udtalt og hun
svaret ham, før selve den strenge virkelige verden
bryder ind og korrigerer hendes romantiske
begreber. Fra baggrunden kommer ligbærerne
til kirkegaarden med et lidet barnelig. De synger:
«Vi bær’ den lille døde
med sorg til gravens fred,
vi lægge ormens føde
alt under muldet ned.
Tung er den lod at friste:
med suk og sørgesang
at bære barnets kiste
den sidste tunge gang.»
Og saa kommer følgende replikker:
Alfhild
(uvis og beklemt).
Hvad er det, Olaf! hvad er det? Sig frem!
Olaf.
Et barn, som bæres til dødens hjem
af sin moier og de smaa søskende fem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
