Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i
havde tænkt at frembringe. «Udigtede kvad er
stedse de fagreste», lader han Jatgeir skald sige.
Han har følt lede ved sine egne frembringelser,
hans aarvaagne selvkritik har med sygelig iver
fremdraget svagheder og. mangler selv der, hvor
ingen fandtes, og han har endt med at tabe troen
paa sin egen evne, med i bitter selvforagt at
skjælde sine værker ud som dødfødte og sig selv
som en mislykket poet. der ikke duede til andet
end at jamre over sin egen afmagt.
«Hvad gives vel i verden mere latterligt
end elegier over lyrisk nød
og poesi, som er i fødslen død,
og klynk, at hjertet kun paa sorg og nat er rigt?»
heder det i en digtcyklus fra 1859, der er fuld
af slige selvanklager. Ogsaa i det mange aar
senere skrevne digt «Fra mit husliv» dvæler han
(i humoristisk form)ved refleksioners forknyttende
indflydelse paa hans digtersyner:
«I huset var stille, paa gaden dødt
Jeg sad med skjærm over lampen;
stuen var hyllet i skygger blødt; —
ind kom børnene, nikkende sødt
under slør af Havana-dampen.
De kom mine vingede børn paa rad
viltre gutter og piger
meel kinder blanke sont efter et bad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
