Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
institutioner og begynder fra personlighedskravets
ideale høider at betragte det hele som den strenge
udenforstaaende kritiker.
Den første hindring for personlighedens
selvstændige udfoldelse, som Ibsen rettede sit angreb
mod, var ægteskabet. I «Kjærlighedens komedie»
(1862) svang han svøben over de gjængse
ægteskaber og forlovelser og viste, hvorledes de
trivialiserede baade manden og kvinden. Præsten
Straamand og hans frue, kopist Styver og hans
forlovede, Lind og Anna er de typiske eksempler,
han fremfører. Præsteparret er gaaet tilgrunde i
madstræv og børneavl, kopisten og frøken Skjære
har slidt sig op i en endeløs forlovelses
kjedsom-melighed, og Lind, den unge «troens kjæmpe»,
hvis fremtids bedste drøm har været at forkynde
Guds ord for sine landsmænd i det fjerne Vesten,
opgiver det hele, «lar troen være tro og søger
plads som lærer paa en pigeskole», saasnart han
er bleven forlovet med sin Anna.
Som modsætning til al denne trivialitet har
forfatteren opstillet Falk og Svanhild. Falk er
den murbrækker, hvormed Henrik Ibsen gjør sit
første store angreb paa det moderne samfund.
Foreløbig indskrænker angrebet sig jo til
ordningen af forholdet mellem mand og kvinide; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
